Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Bilag J: Hariwalda mærke fordelt på landskab

 


Da det lykkedes mig at bryde forståelsen til hvorledes vi skal læse afbildningerne på fællesmønten sølvpenge, udstedt i alle vore landområder år 670-755 e.Kr. (se afsnittet ”Seolfor pening, silfr peningr, sølvpenge – Sceat” og fremefter), gik det samtidigt op for mig hvor højt udviklet stammens pengesystem er på dette tidspunkt. Samtidigt havde jeg en formodning om at Dragemønterne i Kina, der bl.a. har den oprejste trekant Δ som mærke, meget vel kunne være vor egen. Endelig havde det længe forstyrret mig at titlen ”Bretwalda” i de nye kongeriger i Britannien ikke kunnet været opfundet her, men måtte være medbragt fra de gamle kongeriger, og udviklet herfra.
 
I afsnittet ”Hariwalda – Hærvælder – heraldik – mærke” viser jeg hvorledes jeg har opbygget forståelsen for ætternes mærke.
 
Jeg har gennemgået de viste guldskillinger/gyldne tavler fra Mogens B. Mackeprang’s doktorafhandling ”De Nordiske Guldbrakteater” (1952). Der er siden da fundet mange flere mønter, der vil kunne yderligere belyse dette emne. Jeg vil nedenfor gennemgå de mærker som jeg forsigtigt vurderer er sande. Der findes uden tvivl langt flere mærker, som jeg i dag ikke er dygtig nok til at kunne tyde.
 
Spørgsmålet er om det er rimeligt at stedbestemme en guldskilling/gylden tavle på dens fundsted, i de tilfælde hvor det er kendt. I afsnittet ”Klimaskifte - Fimbulvetr – den store vinter år 536 e.Kr.” viser jeg at vi bliver ramt af en ufattelig naturkatastrofe år 536-545 e.Kr. I afsnittet ”Troskifte - stammens evne til at tilpasse sig” vurderer jeg at der sker en landsdækkende ofring af ætmærkets ”holder” til Moder Jords holden under ”lida” – sommersolhverv år 540 e.Kr. Til dette tidspunkt er guldskilling/gyldne tavler en beskyttende amulet/ættens mærke og gangbar mønt. De ofringer der foretages er alle baseret på vor tro. Ætterne har derfor ofret til Moder Jord i de landområder hvorover de var ”Hariwalda”. Derfor er der efter min vurdering stor sammenhæng mellem ættens mærke og dets tilknytning til det landskab, hvori guldskillingen/den gyldne tavle er fundet.

 

 

Landskab

 

 

Hariwald
 

 

Mærke


De fire ”boller” er Ribe’s mærke på sølvpenge 670-755 e.Kr.
 
 
 
 
 
 

 

 

 

 

Randers Søndre Herred
 
 
 
 
Djurs Sønder herred
 
 
 
 
Nybøl Herred

 

 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Skonager, Ribe, Jylland
(DR BR14)
 

 

 

De fire ”boller” som Ribes mærke:
 
Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Darum, Ribe Amt 
(DR BR9)
 
Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
fundet ved Møllehøj, Lyngby, Randers Amt.
 
Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
fundet på Ullerup Mark i Sundeved, Sønderborg Amt.
 
 
 


 Guldskilling Ribe 385-670.jpg
maerke fire punkter.jpg


 


 

 

 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Esrom, Nordsjælland.
 
 
 
 
 
 
 
 


Braendemaerke Esrum Nordsjaelland guldskiling_2.jpg 


Gudme Herred,
Fyn
 
 

Skåne

 

 

Syd-sjælland 
 
 

 

 

 

Østfold, Norge
 
 
Oslo, Norge
 
 
 
Bornholm

 

 

 

Jórvik
(York)

 

Lundenbyrg
(London)

 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Elsehoved, Oure. Kan dateres til efter år 518 e.Kr.
 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Ukendt sted i Skåne (DR BR67)

Gravfund lige øst for Tryggevælde Å i Himlingøje. 2 af kopperne (med ringgrebsværd) fra 400 tallet e.Kr. har på koppernes fod den opadvendte trekant og den nedadvendte trekant. Den Gyldne Tavle fra Himlingøje (vist til højre) gengiver den opadvendte trekant
 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Sletner, Østfold, Norge
 
Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Bergløkken, Oslo, Norge
 
Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Bakkegard, Pedersker

Sølvpenge møntet i Jórvik (York) under Regnald (Ragnall, Ragnall ua Ímair, Ragnvald, Rögnvaldr), 919-921). Reversen gengiver skjoldungeættens mærke, den oprejste trekant (tre prikker).

Sølvpenge møntet i Jórvik (York) under Sihtric (Sigtrygg) I. Cáech (921-927) (EMC 1986.0344), der var konge af Dublin 888-896. Reversen har indskriften IIEBIAIIOEIX omkring Thor's hammer med 2 x skjoldungeættens mærke, den oprejste trekant (tre prikker).

Dette antyder i heraldik at Regnald og Sihtric er i familie (fra skjoldungeætten), og efterfølger hinanden. Det viser sig da også at være tilfældet da de var brødre. At brødrene tilskrives at komme fra"Ímair"-ætten i Ulster-krønikerne synes at understøtte dette da det oldirske "Ímair" betegner "Kongen af Mændene fra Nord af hele Britannien og Irland". Han døde år 873 e.Kr. Hvilken konge fra Danmark/Norge dette var ved vi ikke. Det er muligvis Ragnar Loðbrók’s søn, Ivarr Den Benløse (Ívarr beinlauss, ca. 794-872 e.Kr.). Sihtric (Sigtrygg) nævnes i Yngre Futhark som "siktriuk ÷ kunuk" på Haddeby 4 stenen i Sydslesvig (DR4) dateret til efter år 934 e.Kr.

Se afsnittet "Mjölnir - Mjølner - Torden og lynild".


 
Den opadvendte trekant, Ver Asir/Danir-folkets grundmærke i Skilfinga- og Scyldinga-ætten
 


maerke Verasir.jpg

maerke opadvendte trekant Ver Asir.jpg

Gylden tavle himlingoeje.jpg
 
chap35-14-1.jpg

Sølvpenge af Knud I. Den Store/Canute fra år 1016 e.Kr. Hjelm/Helmet type gjort i London af "DUNSTAN ON LVN".

 

Winnyngheret
Fyn
 
 

 

Musse Herred,
Lolland

 

Guldskilling/gylden tavle
ca. år 385 e.Kr.
Kvindegrav, Aarslev
 

 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
fundet på Matr. Nr. 17 i Freilev By, Lolland
 

Den nedadvendte trekant - udviklet fra grundmærket til en kvinde fra Skilfinga- og Scyldinga-ætten?


Braendemaerke Aarslev Fyn 300 ekr naerbillede.JPG

 

Syd-sjælland

 

 

Syd-sjælland 
 

 

 

Øst-sjælland

 

Midt-sjælland

 

Rogaland



Rogaland
 
 
 

Frankien

 

 

 

 

 

 

 

Upland
 
 
 
 
 
Dette er fjendens mærke
fra år 670-710 e.Kr. Dette
skyldes at Ynglinga-ætten
taber magten i midten af
500 tallet e.Kr. under Kong
Ingeld. Fjenden overtager
da Ynglinga-ættens mærke

 

 

 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Maglemose,
Gummersmark, Præstø Amt

Gravfund lige øst for
Tryggevælde Å i
Himlingøje. 2 af kopperne
(med ringgrebsværd) fra
400 tallet e.Kr. har på
koppernes fod den
opadvendte trekant og den
nedadvendte trekant.

Kam fra Stormandsgraven i Ishøj
dateret til ca. år 250 e.Kr.
(vist til højre)

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
nær Køge? (DR BR61)

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Rimestad, Nærbø

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Rævehushaugen, 
Gården Hauge

Guldskilling udstedt år
500-675 e.Kr. (måske 587-
670) i Wic/Vic Pontio
(Broen ved Vigen) ved
Etaples, 27 km syd for
Boulogne. Dette synes at
være Frankernes
hovedhandelsplads. Derfor
skriver Snorre i
Indledningen til Snorre
Edda at Skjoldunge-ætten
(gennem Kongen/Odin)
sætter en søn som
landeværner for Frakland.
 



Plade er fra en af hjelmene
fra Vendel, Upland fra 600 tallet e.Kr.
 
Sølvpenge
Birka’s forbandelse
år 670-755 e.Kr.
 

Det ser ud til at
Ynglinga-ætten og
Frankernes æt udvikles
fra den afledede Skilfinga- og
Scyldinga-æt, der har
kontrol over
Litlæheret, Øst-sjælland
Winnyngheret, Fyn og
Musse Herred, Lolland

 

 

 

maerke tre punkter.jpg

Hariwalda ishoej kam 250 ekr.jpg

 

 

 

Aars Herred
Nordjylland, syd for Limfjorden

Aulum, Midtjylland

 

 

 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
 


 
chap35-14-1.jpg 
 


 

 

Nuværende Sverige

 

 

Smykke i guld
gravfund
År 800-1000 e.Kr.


 
braendemaerke 800-1000 ekr_2.jpg 
 
 maerke Sverige.jpg

 


Mercia


Sølvpenge
Kong Offa
År 757-796 e.Kr.


 maerke Offa.jpg

 

Mercia

 

Sølvpenge
Kong Coenwulf
år 796-821 e.Kr.


maerke Coenwulf 1.jpg 

 

Kent &
Lundenbyrg (Lundeborg/London)

 

Guldskilling
Kong Eadbald
ca. år 630 e.Kr.


 maerke Eadbald.jpg

 Wic/Vic Pontio (Broen ved Vigen)
ved Etaples, 27 km syd for Boulogne

Guldskilling
ca. år 587-670 e.Kr.

 • maerke Eadbald.jpg •


Anglen/
Sønderjylland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Luggude Herred,
Skåne
 


Guldskilling/gylden tavle
ca. år 500 e.Kr.
Nederste del af ”Galsted-spændet” fundet i Galsted, Haderslev. Jeg vurderer at dette æt-mærke har tilhørt Kong Vermundr eller Uffe Hin Spage og er ofret til Moder Jord i forbindelse med udvandringen år 497 e.Kr. fra Anglen/Sønderjylland til Øst-Anglen.
 

Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Fundet i Fjärestad, Skåne. Den runde ring er vist ved Kongens ansigt.
 


 maerke Vermundr Uffe.jpg

 

Øst-Anglen


Sølvpenge
Birka’s forbandelse
år 710-760 e.Kr.

maerke coenwulf 2_1.jpg


 

Essex

 

Sølvpenge
680-710
Slået i Essex
 

 

maerke coenwulf 2_1.jpgmaerke coenwulf 2_1.jpg

Ætten fra Anglens mærke + endnu en hellig ring. Det antyder at 2.-3. søn eller datter fra Anglernes æt tager kontrol med Essex. Det er netop hvad der sker. År 650 e.Kr. kommer Essex under kontrol fra Mercia, der netop kom fra Øst-Anglens æt.

Øst-Anglen
(under kontrol fra Danmark)
 

Sølvpenge
Kong Eadmund
(855-870)
slået år 895-910 e.Kr.
 


 maerke Eadmund.jpg
 
 
 

 

 

Trøndelag
(Nord)

 

 Guldskilling/gylden tavle
år 385-670 e.Kr.
Gården Daleim (Dalum) Nedre,
Sparbu (Sparboen)

              maerke tre  rette punkter.jpg

 

 

 

Gudernes geografi i Grímnismál (vers 5-16), Ældre Edda
 

Det ser ud til at vi i Grímnismál (vers 5-16), Ældre Edda har en meget vigtig geografisk gennemgang af vore landområder og de guder der blev dyrket som hovedguder i de forskellige landskaber.
 
I afsnittet "Götar-sønnerne Hygelác, Herebeald og Hæðcyn – sagnet om Balder og Höðr" viser jeg hvorfor Balder geografisk kan knyttes til Sønderjylland, og hvorfor vi muligvis kan datere den geografiske gennemgang i Grímnismál, Ældre Edda til efter ca. år 475-521 e.Kr. Da der ikke synes at være beskrivelser af landskaber i de nye kongeriger i Britannien betyder det at dette kapitel af Grímnismál er nedskrevet efter de første angreb år 789 og 793 e.Kr. Fra dette tidspunkt begynder en ny Angelsk identitet at tage form som selvstændig fra resten af stammen. Dette kulminerer med Wulstan's "Sermo Lupi ad Anglos" fra 1014-16 e.Kr.
 
I afsnittet ”Fresna Cynne – Den frisiske slægt” viser jeg at vi med sikkerhed geografisk kan placere vers 15 til Heligoland/Fosetisland og den frisiske slægt.
 
Guden ”Ullr”, et andet navn for Freyr, ser geografisk ud til at have sin stærkeste tilknytning til ét bestemt område som vist på kortet nedenfor. Navnet findes dog mange andre steder; fra "Ullswater" (den 2. største sø i Lake District, England) og "Ullensvang", Hardanger, Norge til "Ullerslev", Vindinge Herred (Winnyngheret), Fyn og "Ulslev", Musse Herred, Lolland.

I underafsnittet "Hariwalda mærke fordelt på landskab" ser ud til at Ynglinga-ætten og Frankernes æt udvikles fra den afledede Skjoldunge-æt, der har kontrol over Winnyngheret, Fyn og Musse Herred, Lolland. Det antyder da at de ætter der kaldte Freyr ved kaldenavnet "Ullr" kan være udrejst fra Vindinge Herred, Fyn og Musse Herred, Lolland.

Saxo kalder "Ullr" for "Ollerus" i Gesta Danorum og ordet menes identisk til "wuldor" (oldengelsk) og "wulþus" (gotisk), der begge har betydningen "Den Ærede".

”Ullr” er afbildet som bueskytte på ski på Bösta-stenen, Balingsta sogn i Uppland (U855, Jansson 1987, 152) dateret til sen vikingetid, dvs. omkring år 1000 e.Kr.

Der er næppe tvivl om at vi skal opfatte ”Ullr” som ”Den Ærede”, og at det er Den Hedenske Høje, og derfor Freyr. Wulfila bruget ordet ”wulþus” i sin gotiske Bibel fra 300 tallet e.Kr. i ”Fader Vor”-bekendelsen’s afslutning ”... jah mahs jah wulþus” eller ”...og magten og æren”.

På en dupsko af bronze fra Torsbjerg, Sønderjylland (DR7) dateret til år 200-250 e.Kr. forekommer navnet ”owlþuþewaR". Riddle 39 (37) fra Exeter Book fra ca. år 975 e.Kr. nævner "wuldorcyninges" (Ullr-kongens) Begge gennemgås i detaljer i afsnittet "Gudinden Dísar".

Himmelbjerget (vers 13) er det faktiske Himmelbjerg i Midt-Jylland, hvor forfædrene bor i vore nuværende landområder (derfor henvisningen til Mjød i verset, der er "telefonen" til dem).

Beowulf-kvadet giver os en klar antydning om, ved at kalde vor Dronning for ”Freyalige viv” at ”Folkvang” (vers 14) skal opfattes som Gl. Lejre og Sjælland. Det er umuligt at sige om kongsgården i 1. halvdel af 800 tallet ligger i Lejre eller Roskilde.
 
Ved at sammenholde opbygning af vers med geografisk område synes udelukkelsesmetoden at tilsige at Noatun og Njord (vers 16) kan være Fyn og omkringliggende øer. Det kunne f.eks. være Nørre Nærå ved Odense, hvis oprindelige navn er "Niærthøu" eller "Njords høj" (se afsnittet "Den jordlige Moder - Moder Jord").

Vi mangler geografisk at finde frem til:
 
Vers 6, nr. 3 Valaskiálfr. 

Sætningen ”er vélti ser áss i árdaga” eller ”der vældede en Ase (fra Ver Asir/Ase-folket) i olddage” viser os at dette skal være et af de landskaber vi tager i besiddelse år 40-200 e.Kr. 

I kapitlet ”Fra Garðaríki til Óðinsey” viser jeg disse landskaber. Fra de landskaber vi ikke allerede har fundet frem til kan vi se at det geografiske område må være Skåne, Halland, Blekinge, Sør-Trøndelag eller Rogaland. Sætningen antyder samtidigt at vi i samtiden ikke har kontrol over landskabet. Dette antyder at tidsrummet for dette kapitel af Grímnismál er år 755-862 e.Kr. (se afsnittene "Garðaríki" og "Seolfor pening, silfr peningr, sølvpenge - Sceat").

Kormáks saga (kap. 8 og 16) omtaler Thordis broder Vala (Þeir tóku hesta sína og riðu fyrir innan fjörð og komu til Vala/ Þórdís leyfði Vala bróður sínum nytjar í Brekkulandi). Tidsrummet er før Harald Hårfager/Haraldur hinn hárfagri konungur’s tid (858-933) og Kormák er høvding et sted i Norge (...Í þann tíma var sá höfðingi í ríkinu er Kormákur héta...) . Er ”Valaskiálfr” en henvisning til høvding Vala’s sæde i Norge, og er det Sør-Trøndelag eller Rogaland? 
 
Vers 7, nr. 4 En fjord ved navn ”Sökkvabekr” (Den indsunkede bæk?).
 
Det må være muligt at finde frem til. I henvisningen til ”Óðinn ok Sága” er det sidstnævnte der er vigtig, da Odin er en henvisning til samtidens konge. Personen Sága kan være en samtidig regionalkonge, og er enten et faktisk navn eller et heite.

Jeg viser i afsnittet ”Válmíki: Rámáyan” (Bog I:XXXIX) at vi her har en beretning om Kong Sagar i landskabet omkring byen  Ayodhyá  i det nordlige Indien. Også her forbindes denne konge med en bæk -”Bhrigu’s rille/bæk”, der udspringer fra Himálaya's høj. Ordet ”saga” har naturligvis betydningen ”udsagn, beretning” på såvel oldnordisk som oldengelsk (sagu). Men den urnordiske forståelse ”*saqēn” har ligeledes forståelsen ”sandsiger”.

Beretningerne kan klart knyttes til hinanden i forståelse, omend ikke i geografi. "Sökkvabekr" ligger derfor sandsynligvis ved foden af et bjerg og er af folketroen opfattet som en helligkilde, hvorfra visdom fra forfædrene er blevet søgt. Hvor ligger denne bæk?

Mit eget bud er at ”Sökkvabekr” er identisk med "Sognefjord". Denne hed oprindeligt "Sogn-sær", hvor "Sogn" formentlig er udviklet fra "sokkning", der igen er det samme ord som "sökkva". Der må derfor være en hellig kilde i form af en bæk, "Sökkvabekr”, hvorfra Sognefjorden regnes at udspringe. 

 
Vers 8-10, nr. 5 Glaðsheimr (Gladhjem/De Glades Hjem)
 
Henvisningen til ”Valhöll” betyder at landskabet, som er tilfældet med Himmelbjerget, i folketroen skal være et sted hvor forfædrene befinder sig. Henvisningen til ”Hroptr” er igen en ledetråd og navnet på en samtidig regionalkonge, og derfor et heite for Odin. 
 
I vers 10 har vi en henvisning til en ørn. Det gør at vi befinder os geografisk i Norge, nuværende Sverige eller Finland. Ved udelukkelses-metoden ender vi, alt andet lige, op med at disse landskaber er Skåne, Halland og Blekinge.

Det kunne f.eks. være "Othænsheret" (i dag Onsjö Herred , Landskrona) og "Asboheret syndræ" (i dag Södra Åsbo Herred , Helsingborg Len), begge i Skåne (se afsnittet "Firaesi – Ver Asir/Wer Ése – Asefolket"). 

 
Vers 11, nr. 6 Þrymheimr (Thrymhjem)

Her bor jætten þiazi (Tjazi). Der er for mig ingen tvivl om at vi her geografisk befinder os fra Jotumheimen-bjergene til det nordlige Finland, som den forne finske gudelære selv opfatter som ”det nordlige jætteland” og kalder ”Pohyola/Potijola/Pohjola” (se Litteraturlisten under ”Kalevala (Kaleva's land)”).
 

 chap35-14-1.jpg

 

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk