Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Ver Asir/Danir -folkets ”kønne unger”

Det gamle ord for ”slægt” er ordet ”køn” eller ”cyn, kyn” (oldengelsk, oldnordisk), der begge oprinder fra det indoeuropæiske ”*gen-" (direkte oversat ”at gro”), men alle i betydningen ”slægt”. En søn af en fin slægt var derfor ”kyn-ugr/ungr” (oldnordisk) eller ”cyn-ing” (oldengelsk), begge med betydningen ”slægtens efterkommer”. Det er derfor Harald Blåtand kalder sig ”kunukr” på Jellingestenen.

Bogstaverne k og g samt u og o skrevet med 16-futhark runer , og , er de samme. Konge blev det. Det er derfor Anglernes slægter generelt kaldes for ”Angelcynn”.

Nr. 757 Bædræ ær at wære køøn ligh æn koningh.
(Det er bedre at være lig sin slægt end at være konge).

Som vi vil se nedenfor beretter Snorre i Ynglinga Saga (kap. 17) at overgangen fra titlen ”Drottnar” (mænd) og ”Drottningar” (kvinder), tilsammen ”Drótt”, til ”Konge” i Scyldinga-ætten sker under Kong Rig (sagnkonge, men kan ikke afvises. Se f.eks. Wessex kongen Cynric (d. 560) –”den der råder over slægten”), og i Ynglinga-ætten under Kong Dygve. Mit gæt er at tidsrummet er ca. år 450 e.Kr. og samtidigt med, og måske et udslag af, Slaget mod Hunnerne år 446 e.Kr. 1 . Vi ved fra Widsith-digtet (sætning 97-98) fra 600 tallet e.Kr., omhandlende ca. år 450 e.Kr., at den oprindelige titel for en "Dronning, Queen" er "dryhtcwen" (Drotkvinde). Som en matriarkalsk stamme forfordeles kvinder altid i titel, da de af stammen anses som "cynna gemyndig" (slægtens myndighed), jvf. Beowulfkvadet (sætning 612). Den tilsvarende titel for hankøn er det oldengelske "mondryhten" (Manddroten), der forekommer i det oldengelske digt The Wanderer (Eardstapa, sætning 41) fra 600 tallet e.Kr.

Rune-formen af "drottning, dryhtcwen" forekommer på runestenen fra Ravnkilde, Nordjylland (DR 134), hvor kvinden "os-uþ" (Ásmóð, Asmoth) er "trunik" (Dronning) i Yngre Futhark. Rune-formen af "mondryhten" forekommer samme sted på runestenen fra Års, Nordjylland (DR 131), hvor manden "ual:tuka" (Valtoke) er "trutin" (Drotten) i Yngre Futhark. Begge runesten er dateret til efter-Jelling, dvs. slutningen af 900 tallet e.Kr. Da det begge steder er "Osur" (Asser) der rejser stenene, er der formentlig tale om mand og kone.

1 Det er min vurdering at dette rent faktisk er en genindførsel af vor oprindelige øverste betegnelse ”cyn-me/kyn-mik” eller ”kongen”, som fremhævet i afsnittene ”Qin-folket – Cyn eller slægten” og ”Aa-sun folket”.

Som jeg berettede under afklaringen af Saxo ’s Bog 5 og Slaget mod Hunnerne år 446 e.Kr. er dette slag på alle måder ekstremt vigtigt at forstå. Ver Asir/Danir-folkets vælde bliver efter dette slag så stort at stammens opbygning må ændres for at kunne fastholde de nyvundne områder. Stammens løsning var, som ethvert familiedynasti, hvadenten monarker eller privat virksomhed, gør i dag; der dannes nye dynastier, kaldet ”ætter” fra hoveddynastiet Scyldinga/Skjoldunge-ætten. Det er på helt samme vis vor nuværende grundlov tilser størst mulig decentralisering til lokalområder, inkl. Grønland og Færøerne.

 

 

 

 

Skilfinga/Skjælveunge-ætten

Stam-ætten, før ankomsten til vore nuværende landområder, er Skilfinga-ætten, som Snorre Edda skriver har kontrol i øst (”er í Austrvegum”). Navngiveren til denne æt er Kong Scef (faderen 1 til Kong Skjoldr og Scyldinga-ætten). I Flateyjarbók berettes Kong Scef at være fra ”Skilfinga ætt eðr skjöldunga ætt” eller ”Skilfinga-æt eller Skjoldunge-æt”. At Kong Scef forbindes med begge ætter skyldes at Scyldinga/Skjoldunge-ætten afløser Skilfinga-ætten ca. år 385-425 e.Kr. under Kong Skjoldr. Vi kan se dette er sandt da Beowulfkvadet (sætning 57-62) nævner Høvding Halfdan (Scyldinga-æt nr. 16, ca. 445-498) ’s 4 børn ved navn og kalder dem ”Heaðoscilfingas” eller ”krigs-Skilfinga/Skjælveunger”.

1 At det er faderen er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror dog det er oldefaderskabet der er korrekt. Ifald Kong Skjoldr har ønsket at fejre den endelige sejr over vore nuværende landområder med at starte en æt opkaldt efter sig selv, har han klart skulle bevise en direkte linie til den eksisterende Skilfinga-æt og det gør han ved at kalde Kong Scef ”fader” uanset om det er biologisk korrekt eller ej. Det er ikke muligt at Stam-ætten, Skilfinga-ætten, kun varer 1 slægtsled. Derfor skal ”fader” her alene forstås som en direkte blodlinie. Dette synes underbygget af at Kong Skjoldr i Beowulfkvadet kaldes ”Scyld Scefing” (sætning 4), der ofte oversættes til ”Skjold Shefsøn” men, med ”ing”-endelsen, faktisk betyder ”Skjold Shef’s efterkommer”.

 

Hvad er absolut bemærkelsesværdigt er at sagnene om alle ætter hos Ver Asir/Danir-folket falder tilbage til én konge som alle synes at regne sig nedstammet fra.

Dette er netop Høvding Skelfir/Skjalf/Skefill/Scef/Shef.1 og derfor Skilfinga-ætten.

1 Alle kongerækker beretter naturligvis tillige en nedstamning fra Odin /Wotan. Her har jeg allerede vist at dette er et tilnavn givet til og/eller eftertidens minde om alle høvdingerne.

 

Widsith-digtet, vel nok vor mest pålidelige kilde fra 600 tallet e.Kr., der omhandler tiden år 360-450 e.Kr., siger om hvem der leder hvem i Europa i samtiden:

”Sceafa Longbeardum”

Det har taget mig 5 år (til 2007) at indse vigtigheden af denne sætning. Det var først med forståelsen for at i longobardisk tanke er ”Agilmund, Ægelmund” (ca. år 375-400 e.Kr.) at regne for den første konge af Longobarderne. Jeg viser i afsnittet ”(Longo)Bardernes udvandring” at Kong ”Agilmund, Ægelmund” er tredje søn af Sigmundr Völsungsson, og derfor fra Skilfinga-ætten. Denne afklaring forklarer hvorfor Widsith-digtet gør Kong Sceafa til leder af Longobarderne. I Widsith-digtets samtid har Longobarderne endnu ikke brudt med Skilfinga-ætten. Dette sker før efterfølgende, og sideløbende,  med dannelsen af Skjoldunge-ætten. Fra Widsith-digtet og de longobardiske kilder fra 600 tallet e.Kr. kan vi datere Kong Sceafa til ca. år 360-375 e.Kr.

Vi hørte Snorre Edda berette at Skilfinga-ætten har kontrol i øst (”er í Austrvegum”). Jeg har vist i kapitlet ”Fra Ásaland til Garðaríki ” og i ”Bilag F: Odensholm , Estland og legenden om Odin” at denne høvding’s søn, Scyld Shefing (Skjold Shefsøn eller Kong Skjoldr) angriber og tager kontrol med vore nuværende landområder fra Estland (Beowulfkvadet sætning 1-59).

Beowulf-kvadet (sætning 4-7) siger:

Oft Scyld Scéfing
sceaþena þréatum
monegum maégþ
um meodosetla oftéah·
egsode Eorle
syððan aérest wearð
féasceaft funden

Ofte Skjold Shefsøn
[fra] skadende skarer
[fra] mangen en mand[,]
mjødsæder tog over·
æggede erilaR
siden først [han] var
i armod fundet

Min oversættelse til nudansk. The University of Virginia, Department of English har helt genialt indtalt sætningerne ovenfor på oldengelsk. Efter at have klikket her: Beowulf (4-7), vend da tilbage hertil og følg med i teksten.

 

Disse angreb er allerede undervejs under Høvding Skelfir/Skjalf/Skefill/Scef/Shef, og er muligvis påbegyndt langt tidligere, Mit gæt er at Kong Scef’s kongsgård er i Estland . Det er derfor de efterfølgende slægtsled og ætter korrekt regner sig nedstammet fra denne konge. 1

1
”Matthæus Westmonasteriensis”: Scef styrede Anglen (i Slesvig)
”Anglo-Saxon Chronicle ”: Wessex dynastiet kom fra Saxland og stamfaderen var Scef.
”Fornaldar Sagas” (ii. 9) + ”Flateyjarbók” (i. 24): Skelfir er Kong Skjold’s fader og stamfader til Skjoldungerne.
”Beowulf -kvadet” (sætning 4): Scyld Scefing    
”Snorre Edda”:  ”Skilfinga ætt” eller ”ætten af Skilfir’s efterkommere”.

 

Efter den endelige ankomst til vore nuværende landområder, og nok som et udslag af vor kontrol over landskaberne, fortsættes Skilfinga-ætten under navnet Scyldinga/Skjoldunge-ætten1, der sad med kongsgård på Sjælland (Himlingøje og Lejre ). Herfra dannes Wuffinga-ætten1 i Anglen, Slesvig der drager til Øst-Anglen. Fra Scyldinga/Skjoldunge-ætten dannes også Ynglinga-ætten1, der har sæde og offertempel i Uppsal (Gamle Uppsala i Nord-Sverige).

1 Scyldinga/Skjoldunger er i dag 10-12 årige hos Det Danske Spejderkorps’s Hammel-Uglerne i Hammel. Wuffinga/Ulveunger er i dag 8-10 årige hos KFUM spejderne og 7 årige hos De Gule Skjoldunge spejdere i Ringsted. Ynglinga/ Ynglinge er i dag 17-18 årige i håndbold og foldbold, basket- og volleyball.

 

Der er efter min mening ingen grund til at fortvivles over disse indviklinger sålænge læseren holder hovedet koldt og bevarer overblikket. Alle ætter er fra samme stamme, Ver Asir/Danir-folket.

Hyndluljóð (vers 11):

”Nu lattu forna nidia talda
ok vpp bornar ættir manna:
huat er Skiolldunga,
huat er Skilfinga,
huat er Audlinga,
huat er Ylfinga,
huat er haulldborit,
huat er hersborit,
mest manna val
vnd Midgardi!”

Som jeg oversætter til:

”Nu lader vi (den) forne slægt fortælle
og oppebærer menneskets æt:
Som er Skiolldunga,
Som er Skilfinga,
Som er Audlinga,
Som er Ylfinga,
Som er landholder,
Som er herremand,
De bedste mænd under Midgård!”

”Audlinga”-ætten er efter min mening en ny æt der opfindes til Hyndluljóð for at øge byrden af den person eller familie som digtet muligvis blev skrevet for. Det kunne f.eks. være Høvding Haldan’s søn Áli/Authi/Auði (se Scyldinga-æt nr. 16).

I forbindelse med æt-navnet ”Scyldinga/Skjoldunge” er det spændende at se på ordet og begrebet ”Avindskjold”. I Erik’s Sjællandske Lov (kap. 27, ca. år 1250 e.Kr.) er ”Avindskjold” at opfatte som ”at føre skjold mod landsmænd”, dvs. landsforræderi.
 
Ordet ”Avindskjold” kendes som ”awug skiold” (olddansk), hvor ”awug” bliver til ”awkward” (nuengelsk). Ordet ”Awug” kommer fra det oldnordiske ”afugr/öfugr”  (omvendt, forkert, som bevæges baglæns).

Ordet skal opfattes sammen med ”öfugrsamr” (misundelig, som vækker mishag, had, uvenskab). Denne mentale sindstilstand, den oprindelige Jante-lov, kaldes ”öfundsjúkr/öfundsýki” (Avindsyge), og personen der er besat af Avindsyge kaldes for ”öfundmaðr/ öfundarmaðr” (Avindsmand/Avindsmenneske). Selve ordet ”avind” skal derfor opfattes som ”en hadefuld fjende, der engang var en af os”. Det ville derfor være logisk i sproget at en sådan landsforræder og fjende blev beskrevet som at føre våben imod os, ikke skjold. Det mener jeg skyldes at ordet ”avindskjold” faktisk oprindeligt betyder ”omvendt skjoldunge” i betydningen ”en hadsk landsforræder, der fører våben mod skjoldungerne”.

Peder Laales Danske Ordsprog siger:

Nr. 781 Aawen rijss aarle
(”Avind rise early” eller
”Den Avindsyge står tidligt op”)

Skal vi derfor vise Ver Asir/Danir-folkets kongerække (m/k) må vi vise kongerækkerne fra alle ætter da det er samme folk og samme stamme. Ætterne kives naturligvis indbyrdes og angriber konstant hinanden gennem hele vor historie. Englænderne var sidst i Danmark/Norge år 1807 fordi vi, endnu engang, havde valgt forrædderisk alliance væk fra stammen. De kom heldigvis igen til Danmark og Norge med amerikanerne i 1945 for, endnu engang, at drive Germanerne ud. Således var det, således er det og således vil det altid være.

Et forsøg på at fremkomme med ætternes kongerække forsøgte Bede, Snorre, Saxo og Sven Aggesøn også at gøre fra 700 tallet til 1200 tallet. Allerede på dette tidspunkt var der stor forvirring og megen tvivl, og denne er ikke blevet mindre med tiden. Derfor vil ethvert forsøg let kunne afvises af alle professionelle forskere inden for området af en række helt legitime årsager, så som at de kilder der benyttes i sig selv er fejlagtige, og at der er manglende bevisførelse, enten overhovedet, eller gennem uafhængig verifikation. En sådan kritik er vi derfor nødt til at tage i betragtning i det der følger.

Scyldinga-ætten er skabt på baggrund af Beowulf-kvadet, Widsith-digtet og Sven Aggesøn, alle kilder jeg regner for yderst troværdige. Wuffinga-ætten sker med hjælp fra munken Bede. Ynglinga-ætten skabes naturligvis fra þjóðólfr ór Hvini (Tjodolv fra Kvine)'s Ynglingatal og Snorre’s Ynglinga Saga (Heimskringla). Kongerækkerne fra de nye kongeriger i Britannien er delvist hentet fra Brian Tompsett fra The Univerisity of Hull, England i hans ”Directory of Royal Genealogical Data”.

De fleste vil nok være enige i at Snorre i bl.a. Ynglinga Saga bærer rundt på et sund skepsis/frygt for Øst-Danerne og Scyldinga-ætten. Formodenligt samme skepsis/frygt som de fleste Øst-Danere kan møde på Island 1, Færøerne og Grønland i dag og præcis samme skepsis/frygt som Øst-Danerne selv har over for Germanerne mod syd. Derfor er Snorre uden tvivl på kant med sandheden i sin iver for at fremkomme med en lige og uafbrudt kongerække for Ynglinga-ætten. Alene det at kongerækken er perfekt gør at vi ved at den ikke er fuldt ud sand. Det gør ikke Snorre mindre spændende, men gør at vi har større problemer med at hitte ud af hvad er sandt og hvad er digt.

1 I mine mange ophold på Island, hvor 99.9% af tilfældene er som at træffe nærmeste og savnede familie, blev jeg en fredag aften i 1989 med en god dansk/færøsk ven antruffet i Reykjavik af et antal islandske fiskere. Disse kæmpestore fiskere var netop kommet i land efter uger på søen og havde indtaget nok alkohol til at kunne tørlægge Aralsøen. En af fiskerne havde netop været på ferie i Danmark og havde der fået stjålet sin bil. Da de hørte vi talte dansk var der derfor øretæver i luften og gode råd var dyre. Min ven fra Færøerne kom ihu det gamle ordsprog om at ”enhver er sin egen smed” og begyndte at tale færøsk. Valget var derfor mellem at tage foden på nakken eller at betale Vergeld/Mandsbod i form at nyligen lovliggjorte Carlsberg øl. Til alt held faldt sidstnævnte løsning i god jord og faren drev over.

 

Min hovedankerdatering ved fortolkning af Beowulfkvadet er år 521 e.Kr., det år hvor Hygelac bliver dræbt af frankerne, da dette er beskrevet i Gregory af Tour’s ”Historiae Francorum” (kap. III.3). Alle beregninger i Beowulf-kvadet sker fra denne dato. I Widsith-digtet ved vi at Attila dør år 451 e.Kr. og kan datere de nævnte høvdinger herfra.

Beowulfkvadet nævner også folket "Géatas". Forskere verden over er ikke enige om hvorvidt dette folk kom fra Skåne, Jylland eller Gotland. Jeg mener ikke der kan rejses tvivl om at "Géatas" er "Götar" fra "Götaland". Hvorfor viser jeg i afsnittet "Sumarsólstaða – Liða - ætlingen ofres og sommeren komme" og oprindelsen til sagnet om Balder og Hother. Som stednavnene i Bolderslev og Haderslev i Sønderjylland viser, er der absolut en forbindelse til dette landskab, hvor sønnerne har haft deres odel.

Vor fjendes, herunder for "Géatas"-folket, geografiske område i samtiden, og til i dag, er nord for Halland, Blekinge, syd for Upland, øst for Bohuslen; nemlig "Swíoríce" eller "Svea-riget" (sætning 2383) med deres hellige ring "Svíagríss" som vi tog som valrov fra dem i 3-400 tallet e.Kr. jvf. Skjoldunga-saga.

Se ”Bilag L: DNA – to staldbrødres vidnesbyrd og Helligdoms Ed”, hvor en DNA-undersøgelse fra 2001 viser at ætternes nedstamning er som historien forklarer os.

I ”Bilag M: Hólmgeirr Godfredsøn - Holger Danske” viser jeg oprindelsen til sagnet om Holger Danske og at dette oprinder fra en faktisk søn af Kong Godfred.

 

 

 

 

Scyldinga/Skjoldunge-ætten

Nr.

År (e.Kr.) - Geografi

Høvding

Kommentar

01

Mytologi/sagn

1230-900 f.Kr.

Troja, Throad
Þrúðvangar
Lille-Asien

Ökuþór/Hector I./Ukko/Uko

gift med Andromache.
Dræbes af Archilles under Den Trojanske Krig.

Homer’s Iliaden.
Snorre ’s Gylfaginning (Snorre Edda).
Kalevala

Stamfader Erichthonius, Eiríkr-Þor (Altrådende Thor)
Gamle-Erik

 

Mytologi/sagn

1230-900 f.Kr.

konge af Scepsis
måske Assus,
Lille-Asien
ved Idasletten

Ásaþór/Asathor/

Astyanax 2.
eller
Aeneas/Aneas (*oinos)
Den 1. af Aserne

Homer’s Iliaden.
Snorre ’s Gylfaginning (Snorre Edda).

Stamfader Erichthonius, Eiríkr-Þor (Altrådende Thor)
 
Gamle-Erik

01

a

Mytologi/sagn

Midgård /Asien

Lóridi

Indledning (Snorre Edda)

02

Mytologi/sagn

Midgård/ Asien

Eindriði/Einridi/Ejnride

Indledning (Snorre Edda)

Betyder ”den der rejser/rider alene”

03

Mytologi/sagn

Midgård /Asien

Vingethor/Vingethorr/
Vingethór

Indledning (Snorre Edda)

04

Mytologi/sagn

Midgård /Asien

Vingnis/Vingener

Indledning (Snorre Edda)

05

Mytologi/sagn

Midgård/ Asien

Moda/Mode/Módi

Dronning?

Indledning (Snorre Edda)

”Móða” er et kvindenavn. Findes på gammeldansk som ”Motha” og i runer som ”muþa”. Snorre omtaler personen som af hankøn. Måske er dette snarere en Dronning.

06

300-200 f.Kr.

omkring Tanaisfloden. Græsenge i Midgård/ Asien

Amage/Amaga/Magi

Dronning?

Stratagemata (bog 8:56)

Indledning (Snorre Edda) Snorre omtaler personen som af hankøn. Måske er dette snarere en Dronning.

07

ca. 360-375

Kongsgård i Estland . Angreb på vore nuværende landområder undervejs og vi har kontrol med Slesvig/Fyn.

Skelfir/Skjalf/Skefill/
Scef/Shef/Seskef/
Sceafa

Beowulf-kvadet (sætning 4) og mange andre kilder. Stamfader til alle ætter hos Ver Asir/Danir -folket (se kommentar ovenfor). ”Skelfir” betyder ”den der bringer til at skjælve” Hans søn, usikkert i hvilket led, kan være nr. 13.

Widsith (33)

Indledning (Snorre Edda)

08

 

200 tallet

Bedwig/Bidvig/
BidawarijaR (edsbeskytter/pagtsvogter)

Indledning (Snorre Edda)

Se ”BidawarijaR” på runeindskrift
DR EM85;129 – Lundegårde, Nøvling, Jylland
Dateret til 200 tallet e.Kr.

09

200 tallet

Hwala/WaliR(falk)
Ecgwelan

Se ”WaliR” (falk) på runeindskriften fra Bratsberg, Trondheim, Sør-Trøndelag. Dateret til omkring folkevandringstiden.

Beowulf (s.1709-10) nævner Ecgwelan og kalder hans æt "Ár-Scyldingum" eller "Aarle skjoldunger", dvs. korrekt før ætten opstår under Kong Skjold.

10

Mytologi/sagn

Athra/Atra/Annarr/
Hadra/Hrathra/*HaþuwulfaR

Se ”*HaþuwulfaR, *HariwulfaR, *HaeruwulfaR” på indskrifterne fra DR 357, DR 358, DR 359, alle Blekinge og dateret til omkring folkevandringstiden.

Indledning (Snorre Edda)

11

Mytologi/sagn

Itermon/Itrmann/
Itormann/Ítrmann

Indledning (Snorre Edda)

12

 ca. 385

Heremód (oldengelsk)/
Hermódr / Hermod / Hermodi

Jvf. Beowulf (902-3) flygter han til jyderne (eotenum) der i hans samtid anses som fjenden (féonda geweald). Beowulf (sætning 1710) angiver hans samtid som ”eaforum Ecgwelan” eller ”Ecgwelan’s arvinger”, dvs. efter Hwala/ WaliR (Scyldinga-æt nr. 9). Da jyderne anses som fjender, hvad de er i tidsrummet omkring år 385 e.Kr., hvor vi kæmper for kontrol over landskabet, angiver jeg hans tidsrum hertil. Hyndluljóð (vers 2) kalder ham ”Hermodi”.

13

ca. 385-425

Skandinavien, Anglen,
Estland ,
Saxland, Frakland

Skjaldun/Sceldwa/Scealdea/
Skjold/Scyld Shefing/ Skjoldr.

 

Gravsat i langskib
fra Odinsholm, Estland?
Beowulf (sætning 47-52)

Sven Aggesøn skriver: ”Skjold var, efter hvad jeg har bragt i erfaring, den første, der styrede Danerne .” Dette skal ganske sikkert forståes således at Høvding Skjoldr var den første høvding der havde nogenlunde samlet kontrol over vore nuværende landskaber.

I Beowulfkvadet skrives ”skjoldunger” som ”scyldings” og det er Hrothgars folk (se nr. 17). Må derfor være identisk med Scyld (Skjoldr) og tidsrummet er da 385-425 e.Kr.

Beowulfkvadet (1-59):
Da Scyld Shefing var høvding da voksede han i styrke ”until the clans settled in the sea-coasts neighbouring over the whale-road” . Søkysterne og hvalruten må være nuværende Danmark og Norge.

14

ca. 400-446

Skandinavien, Anglen,
Estland ,
Saxland, Frakland

Bjaf/Béaw/Beowa/
Béowulf Scyldinga

eller

Friðleif

Beowulfkvadet (1-59):
“I de nordlige land-områder navnet Beow, søn af Scyld, var vidt udbredt.”

Stednavne i Estland :
”Othengat(1231)/ Ohekatku (estisk). Betyder ”Odin ’s åbning” og ”Bjørnens (våd)område” (estisk).
”Odenpä”. Betyder ”Odin ’s hoved” og ”Bjørn’s hoved” (estisk).

I the Anglo-Saxon Chronicle er Béaw søn af Scyld.

Skjoldunga Saga og Snorre i Skáldskaparmál kalder Skjold's søn og Frið-Fróði's fader for Friðleif. Enten er Friðleif og Béowulf samme person eller de er brødre. Styrer Béowulf  Estland?

15

ca. 400-446

Skandinavien, Estland , Garðaríki ,
Anglen,
Saxland, Frakland til Rhinen.

Hovedbygd:

Lejre og/eller Ringsted

Frode I./Frothi/Frotho
Frið-Fróði/Fróða

Gift med datter af
Kong Jorund
(Ynglinga-æt nr. 15)

Sven Aggesøn skriver at Frothi er søn af Kong Skjoldr.

Fra Saxo , bog 5. 3:109-111, 3:141-153 og 4:58-63 kan vi se at Frode var konge ca. år 400-446 e.Kr. Snorre kalder ham ”Frið-Fróði” og skriver at han havde kongsgård i Hleiðru (Lejre), jvf. Ynglinga Saga (kap. 11). Gift med Hunnerprinsessen Hanunde før år 434 e.Kr.

Jvf. Saxo i Gesta Danorum (5. bog, s. 202-204, latin 5.16.2) dræbes Frode af en vølve, der ved sjónhverfing hamskifter til en ”hoppe, mare”, og derefter til en ”sø-ko”. Da Horsa = merehengest og en kenning for langskibet må dette betyde at Kong Frode I. gik ned med sit skib, eller blev gravlagt i sit skib og vendte tilbage til søen efter sit jordeliv. I Gróttasöngr (Forord, Ældre Edda) er det netop søkongen Mysing, der er anført som Kong Frodes banemand (…sækonungr, er Mýsingr hét, og drap Fróða…). Personnavnet ”Mýsingr” må være fra det oldnordiske ”misa, mysa” (”myse” olddansk), der betegner ”ostevand” eller ”valle”. Navnet er derfor en kenning for søen, der dræber Kong Frode. Måske gik Kong Frode ned med sit skib i farvandet mellem Fanø og det jyske fastland.

Hanude kaldes Sifka i Hervarar saga (kap. 7).

Jvf. Skjoldungasaga har Frotho sin kongsgård i Lejre.

Jvf. Helgakviða Hundingsbana hin fyrri (vers 56, Ældre Edda) lå kongsgården i Ringsted (Hringstaða).

16

ca. 445-498

Skandinavien, Estland , Garðaríki ,
Anglen,
Saxland, Frakland til Rhinen.

Hovedbygd:

Lejre og Ringsted

Healldane/Hálfdan/Halbdeni/
Halptani/Haldanum/Dan
Healfdene (oldengelsk)

Gift med Sigrid.

 

Gefwulf er regionalkonge over Jylland (Widsith 26)

Nævnes i Beowulf og Hyndluljóð (vers 14) hvor han kaldes ”Halfdan fyrri hæstr Skiolldunga” eller ”Halfdan, den højeste af skjoldungerne” og nok en henvisning til hans fysiske højde. I Hyndluljóð (vers 14) og Skáldskaparmál (kap. 62) har Halfdan en søn ved navn Áli/Authi/Onela (Beowulf). Er denne identisk med personen ”Odd” der var ”øverste befalingsmand paa Dannemarks Strømme” (Saxo , bog 5.3:128)?.

Halfdan havde iflg. Beowulf to andre sønner ”Halga/Helghi” (se nr.17) og ”Hrothgar/Hroðgar” (se nr.17) hvorfra Wuffinga-ætten udvikler sig. Hálfdan er da stamfader til Wuffinga-ætten. Søn af Beow. Haldanum er fra Sven Aggesøn .

Hrólfs Konungs Kraka Ok Kappa Hans skriver at Hálfdan (Scyldinga-æt nr. 16) og Fróði (Scyldinga-æt nr. 15) var brødre og at Fróði dræbte Hálfdan. Er dette rigtigt kommer Hálfdan før Fróði.

Jvf. Skjoldungasaga er det Halfdans broder Ingeld (Ynglinga-æt nr. 23) der dræber ham og gifter sig med enken. Jvf. Heimskringla (kap. 39) er det Halfdans broder Gudrød (”Guðröðr”), lokalkonge over Skåne, der dræber han i en strid over Kong Ingeld (Ynglinga-æt nr. 23, ca. 450-500)'s datter Aase (Heimskringla, kap. 39).

Beowulf (sætn. 61-62) nævner en datter Ursula og broderen Heorogar.

I Ynglinga Saga kap. 17 ”Kong Dan”.

Se Ynglinga-ætten nr. 8

17

ca. 473-525

Danmark,
Skåne,
Anglen,
Saxland, Frakland til Rhinen.

Hovedbygd:
Hleiðargarð Letra/Lejre

Kongsgård:
Heorot

Hiorogár/Heorogar
(ældste broder)

Hrothgar/Hroðgar/Hroaar/
Roptaty/Hroptatýr/Hroftatýr/

Han var gift med Dronning Wealtheow.

og hans broder

Helghi/Halga
Helgi Hálfdanarson
(rådede over Fyn, Sjælland, Skåne)

Helge dør før Hroðgar, og var gift med Dronnng Ólöf til Saxland (Álöf, Ælla, Ealhhild).

 

Fra Beowulf & Hrólfs Konungs Kraka Ok Kappa Hans . Søn af Halfdan. Fra scyldinga (skjoldunge)-ætten og Øst-Daner (sætning 615). Iflg. Widsith digtet (sætning 45-46) hed Hrothgar’s nevø, dvs. broderen’s søn, Hrothwulf (=Rolf Krake) (nr. 19), og de havde ”den længste fred.” Mit gæt er at Hroðgar/Hrothgar’s broder er Helghi. Sven Aggesøn skriver at Helghi er søn af Haldanum og fader til Rolk Krake. Beowulf (sætning 61) kalder ham ”Halga”.

jvf. ”Hrólfs Saga Kraka ok Kappa Hans” blev Drottning Ólöf og Helgi Hálfdanarson gift og får datteren Yrsa Helgadóttir (Ursula i Beowulf) der bliver Dronning af Svíþjóð (syd for Upland, nord for Halland/ Blekinge) ved giftermål med Kong Aðils (Ynglinga-æt nr. 19).

Vi har et uafklaret mysterium. Jvf. Beowulf-kvadet havde Hroðgar en ældre broder Hiorogár (Heorogar), der var konge og leder af Skjoldungerne "lange hwíle" (lang tid). Hans søn hed Heorowearde, men han arver ikke tronstolen. Vi ved ikke mere om denne person.

Kong Hroðgar's Dronning kaldes "Wealhþéow ... cwén Hróðgáres"; Wealhþéo; Wealhðéo, jvf. Beowulf-kvadet (sætning 612-13, 1162, 1215). Wealtheow kaldes i Beowulf "ides Helminga" (sætning 620) og "ides scyldinga" (sætning 1168, 1170). Hun er derfor datter af Helm (Wuffinga-æt, 457-497), der er skjoldunger, og råder over Anglen fra Jelling til Ejder-strømmen.

Kong Hroðgar's sønner er bl.a. Hréðríc ond Hróðmund, jvf. Beowulf-kvadet (sætning 1189). Hréðríc (nr. 20) og Hróðmund gives kun en sidebemærkning i Beowulf-kvadet, hvilket er bemærkelsesværdigt.

”Historia gentis Langobardorum” (kap. 20) behandler Rolf Krake (”Rodolf”)  og hans hævntogt mod longobarderne og Kong Tato ca. år 494 e.Kr. medens de var bosat i Rugiland (Nieder-Österreich). Her nævnes at Rolf Krake havde en unavngiven broder, der var kommet for at afslutte en fredstraktat med longobarderne. Denne broder kommer ikke fra det landskab hvor Rolf Krake opholder sig i det sydlige Germanien, men fra ”sit hjemland”. Kong Tato’s datter Rumetruda er ophavskvinden til broderens drab, og Rolf Krake’s efterfølgende hævntogt. Denne ukendte broder må enten være søn af Kong Helge (Scyldinga-æt nr. 17, ca. 473-525), som er Rolf, eller måske er dette Rolf Krake’s fætter ”Heorowearde” (Beowulf 2161), der burde have arvet tronstolen i Danmark, men af ukendte årsager aldrig gør det. Hans utimelige død kan være forklaringen.

I Beowulf er Kong Hrothgar beskrevet som ”Gamle Råder” & ”gråhårede krigsfromme/tapre” (”gamelum rince”, ” hárum hildfruman”, sætning 1677-78). Det antyder at han er 50-60 år gammel og for gammel til selv at deltage i strid. 

"Ólöf drottning" i Hrólfs Saga Kraka ok Kappa Hans; "Álöf" i Sögubrot af nokkrum fornkonungum í Dana ok Svíaveldi; "Ealhhild ... dryhtcwen" i Widsith-digtet (sætning 97-98).

18

497-521

Hugleik / Hygelac / Hygelác /
Hygelae /
Higelac / Hugletus /
Chlochilaicus

Gift m. Hygd,
der var datter af Haereth

Fra Beowulf. Konge af Géatas = Götarne = Ynglinga-ætten.  Kong Hreðel (faderen)'s arving ("Hreðles eafora", Beowulf 2358). Søn af Kong Alf/Álfur. Nefa Swertinges (Beowulf 1203), dvs. Swerting er enten hans morfader eller onkel. Yngste broder. De andre er Hædcyn (Höðr) og Herebeald (Balder), der som bekendt dræbes.

Se Ynglinga-ætten nr. 13.

I Beowulf er Beowulf Hygelac’s ”mæg ond magoðegn” dvs. landsmand (sætning 407) da han som 7-årig blev knæsat af familien.

Beowulf (1208) nævner ”eorclanstánas”, der er et heite for den halsring som Hama (Heimdall/Heimir) fik tag i, og som også kaldes ”Brósinga mene” (oldengelsk). Samme kendes som Freya’s halsring ”Brísinga men” på oldnordisk.
 
I Beowulf er det en henvisning til den halsring som Higelác (Hygelac) bar da han blev dræbt af Frankerne år 521 e.Kr. (Beowulf 1202-5, 2355-59, Gregory af Tour’s ”Historiae Francorum” (kap. III.3)). Måske er det herfra den senere oldnordiske beretning stammer.

”Eorclanstánas” er identisk til ”jarknasteinn” (oldnordisk) med betydningen “ædelsten, brilliant”, og “airknis” (gotisk) med betydningen “god, hellig”, ultimativt fra kaldeiske “jarkán” (gul ædelsten).

19

før 494

Danmark,
Skåne,
Anglen,
Saxland, Frakland til Rhinen.

Hovedbygd:

Hleiðargarð Letra/Lejre

Rolf Krake/Hrólf Kraka/ Hroþwulf/Hrothwulf/
[H]rod-wulf/Rodolf/ Rodolphus/Rodulfi/
Rodulfo

gift m. Aud

Sven Aggesøn skriver at Rolf Krake var søn af Helghi og at denne havde base i Letra/Lejre . Widsith digtet (sætning 45-46) kalder Rolf Krake for Hroþwulf/Hrothwulf. Hans onkel, dvs. faderens broder, var Hrothgar/Hroðgar (Nr. 17). Beowulf -kvadet er enig med Sven Aggesøn og beretter at Hroþwulf/Hrothwulf’s fader hed ”Halga”.

Søsteren hed Yrsa – se nr.17.

Jordanes skriver (Bog 3:23) at "[H]rod-wulf" var konge over "erulos" for ikke længe siden (fra år 550 e.Kr.) og at han flygtede til goterkongen "Theodorici". Jvf. Skjoldunga-saga og Bjarkemål bliver Rolf dræbt i Lejre af af den skatskyldige Kong Hjorvard/Hjörvarður til Øland, der selv kun når at være konge i 6 timer, dræbt under edsaflæggelsen af Rolf's hirdmand Vögg.

Jvf. Skjoldungasaga døde Rolf’s fader Helge da han var 8 år gammel. Han blev herefter opfostret af broderen Hrothgar, dvs. af sin onkel. Hans ulykke og mulige flugt fra Danmark kan skyldes at Rolf op til år 494 e.Kr. forsøgte at tage tronen fra Hroðgar's yngre sønner, dvs. fætrene Hreðríc og Hróðmund, jvf. Beowulf-kvadet (sætning 1189).

Ifald Rolfs moder Drottning Ólöf er identisk til Ælla der 477 udvandrer til Britannien, og hun udvandrer efter manden Helge’s død, da er Rolf Krake født ca. 469.

Se Ynglinga-æt nr. 25.
 
”Historia gentis Langobardorum” (kap. 20) er enig med Jordanes og beskriver Rolf Krake i et landskab omkring Rugiland (Nieder-Österreich). Rolf Krake er her identificeret som ”konge af Heroli”, hvor ”Heroli” (”eruli” hos Procopius i ”De Bello Gothico” (VI: XIV), er en udbryder-æt af Skjoldunge-ætten’s Jarl-æt. Rolf Krake bliver enten dræbt i et hævntogt mod longobarderne, der havde dræbt hans unavngivne broder. Barderne tager Rolf Krake’s banner, som han kaldte ”Bandum” (banneret) og hans krigshjelm. Alternativt flygter han til goterkongen Theodric, der netop på samme tid år 494 e.Kr. havde taget kontrol over det nordlige Italien. Procopius kalder ca. år 550 e.Kr i ”De Bello Gothico” (VI: XIV) Rolf Krake for ”Rodolphus”.

Alle nordiske kilder siger at Rolf Krake blev dræbt i Heorot, Gl. Lejre da denne nedbrændtes ca. år 494 e.Kr.

20

ca. 550
Grundlægger af Roskilde
(Hróiskelda)

Rokill/ Roe / Ro Rex/
Rørik/ Roricum/
Hræreki slaunguanbauga
Hréðríc

Jvf. Hyndluljóð (vers 28) havde han tilnavnet ”Slanghenbaug” (Ringslyngeren), dvs. den der bortskænker mange guldringe. Enten Søn af Rolf Krake & Aud, datter af Ivar Vidfavne
(Ynglinga-æt nr. 24), eller søn af Kong Hroðgar, jvf. Beowulf-kvadet (sætning 1189).

Se Lejrekrøniken og Saxo (bog 3:2:12).

21

 ca. 478-532

Frode II.
Frothi hin Frøkni
(Frode den Raske)
identisk til
Leiv den frøkne

Jvf. Skjoldungesaga er Leiv den frøkne søn af leiv/Leif, der blev kaldt Herleiv, og var søn af Frode (Scyldinga-æt nr. 15)

22

ca. 497-537

Anglen

Kongsgård Jelling
(Saxo bog 4)
Troldborg Ring, Vejle ?

Vermundus/Vermundr
Wermund til Angel
Wehha
Vermund hinn vitri
Vermund Den Vise

Andre lignende navne: Ásmundr, Sæmundr, Vémundr og Ögmundr. Er "Vermund, Wermund" identisk til "”Vémundr” og derfor
”*Waégmund”, der på urnordisk kan have været ”*WéhmundR”.

Søn af Frothi hin Frøkni.

Jvf. "Skjoldungesaga" og "Kvissleist Noregr Bygdist" (1378) er Vermund hinn vitri (Vémundr inn vitri) søn af Frode, der var søn af Håvard den håndramme, søn af Herleiv, der var søn af Frode (Scyldinga-æt nr. 15).

Der er tale om samme æt, men et slægtsleds forskel gennem Håvard den håndramme. Begge udgaver er en mulighed.

Stamfader til befolkningen i Mercia, England (se Mercia dynastiet)

Se Wuffinga-ætten.

23

ca. 537-577

Anglen &
Øst-Anglen

Danerne

Uffi/Uffo/Uffe/Offa/Wuffa/
Uffe Hin Spage

Gift med datter af Frovin, statholder i Slesvig

Alewih

der ikke talte da han var 30 år gammel. Søn af Vermundr. (Saxo Bog 4)

Widsith-digtet kalder ham ”Offa” og beretter at han er Herre of Anglen . Identisk med Høvding Wuffa (se Wuffinga-ætten). Tidsrummet er da ca. 537-577 e.Kr.

Widsith (sætning 35) nævner ”Alewih” som en samtidig høvding over resten af Danerne medens Offa har Anglen.

24

ca. 550-600

Dan hin mikilåti
Dan hins mikilláta
Dan den Storladne

Måske søn af Uffi/Uffo/Uffe.

Jvf. Skjoldungasaga, søn af Kong Rig og Dronning Dana (der er datter af Danp fra Danpsted).

Gift med Olov, datter af Vermund Den Vise (nr. 22)

I Ynglinga Saga er Danp søn af Rig, og Dygve (Ynglinga-æt nr. 8)’s moder var søster til Kong Dan hins mikilláta

Se tillige Rígsþula.

Alle udgaver viser at samme æt forbliver på magten således at alle vore landområder forblivet samlet.

Se Ynglinga-æt nr. 8

25

  600 tallet

Garðaríki

Frode III./Frothe/Frothj/
Frode Den Gamle
Frode Den Fredsomme

Gift med
Inga, datter af Kong Yngve
(Ynglinga-æt nr. 21)

Med tilnavnet ”Den Gamle”. Søn af Dan.

Kaldes "Sváfrlama/Sigurlama/Sigrlami" i Hervararkviða & Hervarar saga ok Heiðreks. Det er denne konge der får smedet sværdet Tyrfing, bliver dræbt af Arngrím, Angantyrs fader, hvorefter sværd og rige tilfalder Angantyr.

Hans tilnavne kan have betydningen "handlingslammet", og
er måske årsagen til "vagtskiftet", ligesom vi måske taber kontrol med Garðaríki.

26

ca. 714-725

Danmark,
Skåne,
Anglen

Agentyr/Ogendus/
Angantyr/Hangatyr

Nævnes bl.a. i ”Vita Willibrordi Archepiscopi Traiectensis Auctore Alcuino”, kapitel 9f. Og af Saxo i bog 5. 5:32 hvor han er beskrevet som den ældste af ni Hertugsønner og brødre på Sjælland.

Måske benævnt i Lokasenna (vers 24) som Odin og Shaman/Woðan på Samsø.

Se flere oplysninger nedenfor under 1

27

ca. 710-770/2

Danmark,
Skåne,
Anglen,
Õstergötland

Harald Hildetand

Bygger Kovirke mod Slaverne i Mecklenborg.

Jvf. Skjoldungasaga var hans morfader Ivar Vidfavne (Ynglinga-æt nr. 24). Jvf. Hyndluljóð (vers 28) er hans fader Hræreki (scyldinga-æt nr. 20), og Ivar er derfor hans oldefader til mødrende side.

Dræbt i slag med Svea-folket og Vestgöternes lydkonge Sigurd Ring i Slaget ved Bravalla (Bravellir/Bråviken, ved Östergötland's kyst) ca. år 770-772 e.Kr.

28

Før 777-
Efter 798

Danmark,
Skåne,
Anglen

Hovedbygd:

Hleiðargarð Letra/Lejre

Sigifrid I./ Frithleuer/Frithlevere
Fridleiv

Gift med Hilde, datter af Kong Åle til Upland
(han røvede hende)

Beskrevet i ”Annales Regni Francorum” for årene 782 og 798 e.Kr. Sven Aggesøn skriver at Frothe den Gamle (Nr. 25) avlede Frithlevere. Saxo (6. bog om Hjarne og Fridlev) skriver at Fridlev, søn af Frode, blev opforstret iGarðaríki .

”Annales Regni Francorum” nævner tillige for året 782 e.Kr. ”id est Halptani cum sociis suis”, dvs. Kong Sigifrid havde en partner/gesandt ved navn Halfdan/ Halptani.

Jvf. Skjoldungasaga er Fridleiv og Halvdan brødre. Det lyder troligt.

Søsteren Geva (ca. 770-800) er gift med De Gamle Sakser’s lokalkonge Wittekind (Widukind/ Widochindis).

29

ca. 804-810

Danmark,
Skåne,
Anglen

Frode IV./Godefrid/Godfred/
Frothj hin Frithgothæ/Gøtrik

Beskrevet i ”Annales Regni Francorum”. Sven Aggesøn skriver at Frothj hin Frithgothæ var søn af Kong Frithlevere /Frithleuer. (Danevirke udbygges).

Jvf. Skjoldungasaga er Frode søn af Fridleiv og hans 2. unavngivne Dronning. Frode er søn nr. 2 efter storebroderen Åle (Fridlev og Hilde’s søn) og derfor ikke umiddelbar tronarving. Derfor tager han tronen efter vikingstog.

Storebroderen Åle boede i Lejre og Ringsted. Han tog Sverige, men dræbes på foranledning af Frode.

 

1 Angantýr er søn af Arngrím og Eyfura/Eyfuru. Jvf. Hyndluljóð (vers 24, Ældre Edda) blev de født ”Austr i Bolm”. Dette er formentlig Bolmsö (Bólmsey), en ø i Smålands største indsø Bolmen, hvor der fandtes en gård med navnet ”Hof”, der antyder et gudehov, og derfor et sted af stor betydning. Alternativt øen Bolm i Nord-Norge. Jvf. Saxo er Arngrím korrekt “en svensk kæmpe”, der dræber Skalk Skaaning i Tvekamp efter at sidstnævnte havde røvet et skib fra ham. Herefter beder han Kong Frode (Scyldinga- æt nr. 25, 600 tallet) om at få ”Frodes Datter til Ægte”. Eyfura/Eyfuru (er øen Fur, Limfjorden navngivet efter hende?) er derfor Skjoldunge, hvilket gør Angantýr til det samme, og derfor retmæssig tronpåkræver. ”Hervararkviða/ Vaki, Angantýr!” (vers III:22) skriver at Arngrím havde 12 sønner (tolf manna). Da Arngrím har status af Gud er de tolv sønner det hedenske 12-mandsråd/gudehirden, tilsammen det hellige tal 13. Dette er derfor et filosofisk, ikke et faktisk tal. Det tætteste vi kan komme på sandheden er Hyndluljóð (vers 23, Ældre Edda). Her har vi Hervardr/Hervarðr, Hiorvardr/Hjörvarðr, Hrani, Angantyr, Bui/Brand (Saxo), Brami/Brodd (Saxo), Barri/Barbi (Saxo), Reifnir/Hiarrande (Saxo), dvs. 8 brødre. Ordet ”Tindr” (tinde, spids) mener jeg er et heite for ”spyd”. Måske er det her forskellen mellem Saxo og Hyndluljóð findes. Saxo kalder ”Tindr” for ”Tand”. Angantýr var gift med Svófu/Sváfu og datteren hedder Hervör.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk