Forside Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>

Forord

De mest betydningsfulde værker om vor historie er efter min mening de oldengelske kvad ”Widsith” (600 tallet e.Kr.) og ”Beowulf” (700 tallet e.Kr.), sammen med Sven Aggesøn: Brevis historia regum Dacie (Kortfattet historie om Danernes konger, ca. år 1185 e.Kr.), Saxo: Gesta Danorum (Danernes Gerninger, år 1185-1190 e.Kr.) og Snorre Sturlason: Heimskringla (Livet/Jordens omkreds, år 1220-35 e.Kr.)1.

Således begynder Beowulf-kvadet (sætning 1-3):

 chap1-1.jpg

Hwæt wé Gárdena in géardagum
þéodcyninga þrym gefrúnon·
hú ðá æþelingas ellen fremedon.

Hvad vi Spyd-Daner, i år forgangne,
folkets konger, i tavshed sad og hørte·
   Hvorledes dá ætlingerne kraft og dygtighed fremmede.

Min oversættelse til nudansk. Brudstykket fra skriftet "Cotton Vitellius A. xv" (British Library), dateret til ca. år 1000 e.Kr. Bemærk hvorledes lydværdi "w" på dette tidspunkt på oldengelsk, i angelsk og vestsaksisk dialekt, stadig fysisk skrives (rejses) som runen "*wynju, Wynn" fra Ældre Futhark.

 

Hovedæren i udbredelsen af viden om vor historie og oprindelige skikke og verdensforståelse må helt uden for tvist tilskrives Grundtvig . I årene 1815-20, som den første overhovedet, og før englænderne selv oversatte digtet fra oldengelsk til nu-engelsk, oversatte han korrekt Beowulfkvadet til dansk under titlen "Bjowulfs Drape" (udkom 1820). Herefter følger oversættelsen af Saxo 's ”Gesta Danorum ” - hos Grundtvig "Danmarks riges krönike" (1818-23), Snorre 's ”Heimskringla” - hos Grundtvig "Norges Konge-krönike” (1825) og "Nordens Mythologi" (1832).

Det er efter min mening fuldt berettiget at Grundtvig i ”Nordens Mythologi” fra 1832 kalder Island for et åndeligt Jomsborg. Uden disse vigtige historiske kilder, og en bevarelse af vort modersmål, "Norræna" (Norrøne, Nordisk) eller "Dónsk Túnga" (Dansk tunge[smål]), på Island og Færøerne skulle vi aldrig have mulighed for at viderebringe forståelsen af hvem vi er.

Vi har alle en nogenlunde forståelse for Danmarks historie fra Gorm den Gamle ’s tid (død ca. år 958 e.Kr.). På dette tidspunkt har vi boet i vort nuværende landområde i omkring 900 år og den katolske kristendom hænger som en mørk sky over vore skikke og tro. Hvad færre ved er hvorfra vi egentlig stammer, og hvorledes vi egentlig skal forholde os til indholdet i de nordiske sagnhistorier. Kristen manipulation og omskrivning af historien har gjort, at vor opfattelse af de gamle Edda er at de generelt er usande, og er baseret på overleveringer og overtro fra et primitivt folk.

Axel Olrik (1864-1917) udtrykker det således i ”Danerne ved deres fremtræden i historien” (Dansk Tidsskrift, 1903, s. 9-25):

”NAAR man spørger Folk om, hvornaar Rom blev anlagt, eller naar det persiske Rige blev til, kan de fleste dannede Mennesker svare saa nogenlunde derpaa. Men hvis man spørger dem, hvornaar det Folk og den Stat, som de selv tilhører, er opstaaet, vil de være blottede for Svar. Er de meget kloge, vil de sige, at det taber sig i forhistorisk Dunkelhed. Men hvor meget man kender, véd faa; og Historikerne har næppe stillet de givne Data tilstrækkelig tydelig frem for den almindelige Bevidsthed; de har overladt Danmarks ældste Historie til fri Tumleplads for fremmede, dvs. tyskerne”.

Ved at have et nogenlunde indblik i den forne sæd, i 1800 tallet kaldt ”Folketroen” af Axel Olrik og Svend Grundtvig (1824-1883), dvs. hvad folket, du og jeg, faktisk troede, modsat hvad offentligheden i byerne, inklusive gejstlige, mente vi burde tro, kan vi filtrere kristendommen og dens afledede værdinormer fra 1200 tallet ud.

Gøres dette står det snart klart at hvad Sven, Saxo , Snorre og de engelske kvad nedskriver om os i det store hele er sandt. Deres beretninger, sammenholdt med kinesiske, russiske og græsk/romerske krøniker samt Bibelen , giver et helt anderledes og yderst interessant billede, der må bevares for samtiden og fremtiden.

Jeg skylder en stor tak til Per B. Paulsen, der gennem sine utroligt velskrevne beretninger om Danmarks historie (se litteraturfortegnelsen), var inspirationen til det hele. Ligeledes til Søren Knudsen for vedvarende at stille spørgsmål jeg ikke kendte svaret til, og derfor måtte undersøge, samt Bent Hansen, der fra Kina har leveret yderst vigtige oplysninger.

Grundtvig skriver i artiklen om Afguderie fra 1813 af han anså Asalæren ”som det sandeste, Mennesker have digtet”. Døm selv efter at have gennemlæst denne krønike2.

1 Se ”Bilag AB: Alle tiders historiske kæmper”
2 Se ”Bilag AA: Grundtvig – Åndelig høvding og asalærens store skaber”

 

Wene þec in wisdom.
Nis nu fela folca þætte fyrngewritu healdan will.
Ac læt þinne sefan healdan forð fyrngewritu.
Snyttra bruceþ þe fore sawle lufan;        
warnað him wommas worda ond dæda,        
on sefan symle ond soþ fremeð.

Tænk dig til visdom.
Ej nu mange folk de forne skrifter erholde vil.
Men lad dit sind erholde fort de forne skrifter.
Snusfornuft bruger du, har du sjælen kær;
advarer om farer, ord og dåd,
i sindet for altid, og sandheden fremmer.

Fra det oldengelske digt ”Lærdom” (Precepts, sætning 62, 67-68, 72-73, 78-80), der findes i Exeter Book fra 900 tallet e.Kr., er hentet ovennævnte ord, her sammensat til en ny læresætning. Min oversættelse til nudansk.

Mæg ic be me sylfum -
soðgied wrecan, siþas secgan

Må jeg være mig selv -     
sandheden fremtvinge, sæder søge

Fra det oldengelske digt ”Den Søfarende” (The Seafarer, sætning 1-2), der findes i Exeter Book fra 900 tallet e.Kr., i min oversættelse til nudansk.

Soð bið swicolost Sandheden byder (på det) svigfuldste 

British Museum, Cotton MS, Tiberius B i. (”Maxims II”, sætning 10) fra ca. år 956-1066 e.Kr. i min oversættelse til nudansk. Det oldengelske "swicolost" er fra det oldengelske "swicol, sweocol", der modsvares af det oldnordiske "svikall, svikull" (svigfuld, bedragersk). Som tillægsord må vi tilskrive "-ost"-endelsen den nudanske "-ste" endelse. Sandheden er med andre ord "ilde hørt".

To eallum folke!
Þa wæs agangen, geara hwyrftum, in middangeard...

Til alle folk!
Der var engang, år forgået, i Midgård...

”To Eallum Folke” er overskriften på en kort tale af Wulfstan (døde år 1023 e.Kr) og findes i manuskripterne ”MS Oxford Bodleian Junius 121” (fols 64-65v) og  ”MS Cotton Tiberius A.iii (fol 92v). ”Þa wæs agangen geara hwyrftum” er sætning 1 i det oldengelske digt ”Elene” fra 800  tallet e.Kr. Oversættelserne til nudansk er mine.

 

 

Indholdsfortegnelse
<< ForrigeNæste >>
 
Søgeværktøj
Fra Grímnismál (vers 32, Ældre Edda) ved vi at vor ven fra skov og have, det rødbrune egern Ratatoscr (sammensat af de oldengelske ord "ræt" + "tusc" med betydningen "Gnavertand"), er god til at frembringe svar på alt mellem himmel og jord. Nedenfor til højre fra billedet af Ratatoscr, fra Ólafur Brynjúlfsson: Gudeskrift m. bl.a. Ældre Edda (Edda Sæmundr) & Snorre Edda (1760), findes Google's søgeværktøj, der er tilpasset til at søge efter svar fra Asernes æt. Ifald søgeværktøjet ikke kan ses, højreklik på musen og genopfrisk (opdater) siden.
© Verasir.dk Asernes Æt • af Flemming Rickfors • E-mailHosting • En del af Fynhistorie.dk